Vi har gået hele foråret og ventet på løvspring og blomstring i vores æbleplantage. Det er først nu vi kan vurdere de mere langvarige effekter af den markbrand, som hærgede vores æbleplantage under sidste års hedebølge.
Jeg er jo optimisten, der altid tror, at tingene lykkes, men efter gennemsyn i plantagen, har jeg ikke så meget at have optimismen i. Efter branden var det allerede i efteråret klart, at hvert syvende træ var så beskadiget, at det måtte skiftes, så der er plantet en mange nye træer. Allerede nu kan jeg se, at der er flere træer, som nu er helt døde og som skal skiftet til efteråret, men der er desuden rigtig mange, hvor der skal kæmpes og en god portion held, hvis de skal komme sig.
Æbletræs KOL
De har store brandskader på stammen, barken er faldet af på store områder og veddet under er helt tørt. Jeg tænker man bedst kan beskrive træernes situation som KOL-patienter, når de siger at deres lungekapacitet er nedsat, så det svarer til at skulle trække vejret gennem et sugerør.
Det er meget tydeligt at se, hvilke træer, der kæmper for livet. Hvor de få helt uskadede tæer står med et flot bladløv og blomster, så er der få og knap udfoldede blade på de skadede træer som det fremgår af billederne fra plantagen.
“Forbinding”
Da der ikke er faglig viden herhjemme om, hvordan man bedst redder brandskadede frugttræer, er vi tvunget til at tage beslutninger på basis af vores egne fornemmelser for, hvad der kan være den bedste hjælp. Vi kan se, at de værste skader på bark og ved er på sydsiden af træstammerne, derfor må solens stråler have en stor betydning. Sidste år fik vi med gode trævenners hjælp kalket stammerne, for at beskytte stammerne mod solskoldning og yderligere udtørring, og det har vi tænkt os at gentage i år. Vi har besluttet at “forbinde” stammerne med jutebånd og så efterfølgende kalke båndene. Forhåbentlig holder det bedre på kalken.
På samme måde som KOL-patienterne jævnligt får ekstra ilt via en maske, har vi tænkt, hvordan kan vi hjælpe træerne med at trække næring/vand gennem de mindre skadede bark og vedområder på barken. Det har vi vagt at løse ved at trække vand ned i plantagen, så vi konstant kan sørge for vanding. Det bliver efter samme princip som sidst, billige 20 l spande med et lille hul. Dem placerer vi tæt ved stammen og så har vi et billigt drypvandingsanlæg.
Tydelige brandskader
Et andet tiltag er en markant beskæring, så den vand og næring som rødderne skal producere og sende op i kronen ikke skal fordeles med ud i en stor krone. På de mest belastede træer har vi valgt at reducere kronens omfang med 50%. Jeg tænker det er en balance, fordi bladene jo også skal danne næring til rødderne, så det nytter heller ikke at fjerne for meget.
De nederste grene er så brandskadede, så her var ingen tvivl om, at de skulle fjernes. I snittet kan man (om det fremgår af foto) tydeligt se, hvordan bark og ved er tørt, på nogle helt ind til center af grenen. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi også bliver nødt til at fjerne al den frugt, der bliver dannet på de mest skadede træer.
Uafklaret forsikring
Nogle af jer kan nok også huske, at der er en debat med forsikringsselskabet om vores landbrugsforsikring dækker vores tab. Pt. har de afvist at dække andet end skaderne på vores faste og levende hegn, men afvist erstatning på afgrøder og træerne, der er vores produktionsapparat.
De genovervejer sagen efter vi har fået kopi af en kollega, der har fået en bekræftende mail på, at han som frugtavler er dækket ved brand, og hans police er helt identisk med vores.
Vi har samtidig bedt dem om at få et tilsagn om, at vores landbrugsforsikring uden debat fremover dækker eventuelle skader og tab ved brand i vores plantage. Selv om man siger, at lynet ikke slår ned samme sted to gange, så kan man aldrig vide sig sikker.
