Lidkøb cocktail - vinderdrink med mjød

Vinder-cocktail med mjød

Forleden havde vi besøg af bartender Denise Borkhardt fra en af Københavns lækreste cocktailbarer – Lidkøb på Vesterbrogade. Og nu er Snoremark kommet på menukortet.

Lidkøb er et super hyggeligt sted med vildt mange gode whiskeys og spændende drinks. Denise tog hele vejen herud på landet med tog og bus for at hente Snoremark humle, som hun skulle bruge i en helt ny drink med whisky og humle.

Denise fik mikset en vinderdrink “Humle Old-Fashioned,” der nu er på menukortet i Vesterbrogade. Om drinken skriver Lidkøb:

The perfect old-fashioned for the colder months. Four Roses Small Batch is stirred down with Danish Snoremark apple and hopped mead and sweetened with our house apple cider syrup.

Vi har forsikret Lidkøb folkene om, at vi nok skal kunne forsyne dem med Snoremark Humle og ikke løber tør lige med det samme.

Og så skal vi da lige have inviteret nogle af vennerne med en tur på bar på Vesterbrogade, hvor Lidkøb ligger i baggården og er indrettet i de gamle produktionslokaler til det lokale apotek. Den gamle og skæve bygning blev kun med nød og næppe reddet fra nedrivning.

Det er lykkedes at udnytte stemningen i den gamle bygning, så man tænker, at her kan man sagtens bruge en hel aften på råhygge.

Indkøbskurv
Scroll to Top