Honning er en essentiel del af vores bryggeproces, men vi har aldrig været lige så dygtige til at passe vores bier som til at brygge vores æblemjød. I vinters mistede vi de sidste to bistader, at der også var massiv bidød blandt andre biavlere var en ringe trøst. I år har vi fået assistance af Hans Germuth fra Germuth’s biavl, der jævnligt kommer forbi og passer de små flyvende mirakler.
Hans kom i foråret med den første bifamilie, der trives og har haft travlt med at bestøve, samle honning og lave ny biyngel. Tiden var i start af juni kommet til at dele bistadet, så vi kunne få en ny bifamilie.
Som man kan se på videoen er bierne utroligt fredelige. Hans kan stå og arbejde med bare hænder, mens han tager de enkelte bi-tavler op af stadet og inspicerer mængden af henholdsvis honning og yngel. Hvis de bliver urolige, så får de lige et pust med røgpusteren, så holder de sig i ro.
Hans flyttede en del tavler med biyngel og arbejderbier (ufrugtbare hunbier), der har til opgave at holde stadet rent og fodre bi-larverne.
Her hvor stadet skulle deles var det vigtigt, at der var styr på dronningen. Hun er en halv gang større end de andre bier – og så har hun en stor gul malet plet på hovedet. Man giver dronningerne en klat maling på hovedet for at holde styr på, hvilken årgang hun er fra og for ikke at forveksle hende med en eventuel ny dronning i stadet.
En ukontrolleret dronning – er en fejl, det skaber uro i stadet og enten flygter den gamle dronning med en flok af bierne eller også gør den nye dronning, og så stikker en stor del af ens arbejdsflok af sted til nye græsgange medbringende al den honning, de kan have i deres maver. Man kan være heldig at se sådan en klump af bier, der har samlet sig på en gren eller en hæk, mens de venter på at spejderbierne har fundet et nyt attraktivt sted at bo. Man skal ikke være bange for at blive overfaldet af dem, de har fyldt bi-maverne med honning i en grad, så de ikke kan bukke sig sammen og stikke, men ring til en sværmfanger, som du finder hos Danmarks biavlerforening.