Snoremark på marked

Bryggeriet

Snoremark startede som “garagebryggeri” i 2010. Siden er det flyttet fra garagen til en tidligere grisestald og har udviklet sig til et professionelt mjødbryggeri. I dag er Snoremark anerkendt for sin seriøsitet og sine ambitioner om at brygge dessertvine, der kan tilfredsstille selv kræsne ganer.

Bryggeriet er indrettet på Snoremark, der er ældre firelænget ejendom, der også er hjem for ejerne Karin Sloth og Thomas Bredholt. Gården ligger nord for Roskilde i landsbyen Tågerup højt hævet over landskabet med frit udsyn til alle verdenshjørner, Roskilde Fjord, middelalderkirker og gravhøje. Såvel landsby som ejendom har en historie, der rækker langt tilbage i Danmarks historie.

I 2011 sendte Thomas noget af det første bryg til Danmarksmesterskabet i mjødbrygning ved biavlerforeningens årlige honningfestival. Snoremark var i konkurrence med garvede mjødbryggere fra hele landet, og vandt på sin fyldige smag og gode balance. Det gav blod på tanden og blev startskuddet til at opskalere produktionen.

Efter et prøveår, hvor Karin sikrede sig, at opskrifterne holdt, og kvaliteten var stabil, har produktionen været støt stigende. I dag brygger Snoremark omkring 6000 liter mjød om året.

Hos Snoremark glæder familien sig over stadig flere anerkendelser og en voksende kundeskare, der har fået smag for de nordiske gyldne dråber. Således blev Snoremark Æblemjød i 2015 hædret med en guldmedalje ved den store fødevaremesse Nordic Food Contest og kåret som Årets Frugtvin i kategorien “Øvrige Frugtvine” i Dansk Forum for Frugtvin.

I 2016 fik Snoremarks Æblemjød første prisen og fire af de første seks pladser til Biavlerforeningens Danmarksmesterskab i mjødbrygning og senest i 2017 blev Snoremarks Æblemjød med humle igen kåret til Årets MJød i Dansk Forum for Frugtvin.

Snoremark bryggeri

Brygningen

Thomas er Snoremarks biavler. I 2010 var honningproduktionen på Snoremark så stor, at han var ved at drukne og donerede 30 kg til Karin på betingelse af, at hun brugte det på at brygge mjød.

Gamle opskrifter blev studeret, og der blev smagt på forskellige varianter fra andre mjødbryggerier, men Karin var ikke tilfreds med balancen mellem sødme, syre og bitterstof. Da hun havde fået hals og håndsret over de 30 kg honning, gik hun i gang. Det mest afgørende var en klar fornemmelse af, at vandet, der er almindelig basis sammen med honningen, skulle udskiftes med friskpresset æblemost. Desuden indsamlede hun frugter og urter i naturen, for at give mjøden større variation og fylde.

Opskrifterne er udviklet ud fra smag, duft og en fornemmelse for hvilke frugter og urter, der vil skabe en samlet god smag sammen med honning og æbler – og ikke mindst hvad balancen skal være mellem de enkelte elementer. Når Karin er i gang med brygningen, kan man derfor opleve, at hun, der almindeligvis er et meget rationelt menneske, går og snakker med naturen om, hvad der vil være det rette valg. Derfor siger hun altid, at det er æblemjøden, der har valgt hende og ikke omvendt. Hun går bare og lytter til, hvordan den vil brygges.

De første bryg var med vilde hyben indsamlet langs fjorden. Hyben har fra gammel tid været kendt som en meget velegnet frugt, når man ville brygge en dessertvin, og det var også, hvad Karin skabte.

Den anden bryg fik tilført mere bitterstof i form af humle og blev til en fantastisk drik, som vil klæde ethvert ostebord. Senere er varianterne med havtorn og mjødurt kommet til.

Foruden æblemjøden har Snoremark også en mindre produktion af klassisk engelsk mousserende cider.

Hør hvordan gæren arbejder i bryggekarret, når honningen tilsættes.

Æblerne

Vi overtog Snoremark som eneejere i 2007. Som ikke faguddannede landmænd var vi fra start klar over, at vi måtte fokusere på nogle få ting, hvis vi skulle lykkes med vores projekt. Det meste jord blev derfor solgt fra, men man skal ikke strippe en gammel agtværdig ejendom, så vi valgte at beholde fem hektar. Udfordringen var så, hvordan de skulle udnyttes. Valget faldt på æbler.

Æblet er en fantastisk frugt. Kernedansk, et utal af smagsvarianter og så er den tunge jord på Snoremark som skabt til æbletræer. Drømmen har været at skabe en æbleplantage med klassiske engelske cideræbler. Træerne er podet på vildstamme, så vi kan få de flotte høje frugttræer, som man kan se i de gamle plantager i England og Normandiet. Træer på vildstamme har – i modsætning til de traditionelle træer på svage grundstammer – et stort dybt rodnet, der henter næring og dermed smag fra de dybere jordlag.

Plantagen har 15 forskellige sorter. 14 klassiske cidersorter, der som de gamle vilde æblesorter har et langt højere indhold af bitterstoffer, som giver smagsmæssig dybde og karakter. De er derfor geniale til at brygge cider på – og, skulle det vise sig, til mjødbrygning. Og så har vi det gamle danske æble Ingers Æble, der har sine historiske rødder netop her i landsbyen Tågerup.

Karin havde de første år travlt med at eksperimentere med at brygge en god cider. Hun havde fået god inspiration fra et besøg i hjertet af det engelske ciderdistrikt Herfordshire i England, hvor ciderproducenterne var utrolig hjælpsomme og delte ud af deres viden om såvel plantagedrift som brygning. Da Snoremarks bier et år producerede store mængder honning, begyndte mjødeksperimenterne og i dag er det mjøden der er hovedproduktet på Snoremark.

Faktisk er udviklingen af Snoremark Æblemjød er gået så stærkt, at vores egen æbleplantage slet ikke kan følge med. Derfor samarbejder vi med en række andre økologiske æbleplantager på Sjælland blandt andet Kysøko ved Kyse og Æbleriget ved Stestrup Old. De leverer friskpresset most til vores bryg og gløgg.

Æbler vaskes og mostes hos Kysøko. Mosten køres hjem til Snoremark, hvor den brygges til mjød.

Snoremark æblemjød

Bierne

Et bistade kan rumme op til 60.000 bier fordelt på en dronning, et par hundrede droner (hanbier) og resten arbejderbier. På et bistade kan man høste 30-50 kilo honning på en sæson.

Der går ca. 160 gram honning til en flaske færdigbrygget æblemjød. For at levere det, skal bierne samle ca. 1,3 kg. honning, fordi en stor del af honningen bliver brugt som brændstof. For at samle honning nok til bare en flaske mjød, flyver bierne små 40.000 km. Honningen dannes, når bierne suger blomsternes nektar ned i deres honningmaver, hvor den bliver tilsat biernes enzymer. Hjemme i bistadet bygger bierne voksceller, hvor de opbevarer den meget flydende honning. De sørger for at inddampe honningen, og når vandindholdet er under 20%, forsegler de cellen med et vokslåg. Når honningen høstes tages tavlerne med voksceller op ad bistadet, vokslågene skrabes af og honningen slynges ud af cellerne i en centrifuge.

Når bierne flyver fra blomst til blomst og samler nektar, bestøver de samtidig træer og buske. Æbletræerne på Snoremark er helt afhængige af biernes bestøvning, for at kunne sætte frugt, og det gælder også alle andre frugttræer og bærbuske. Vi har bistader på Snoremark der bestøver vores træer og leverer honning, men de danske landbrugsarealer er ikke særligt bivenlige. Der er alt for få arealer med vild natur og sommerblomster til at brødføde bierne. Når forårsblomstringen er overstået, er der ikke meget næring til bierne i løbet af sommeren, derfor har vi en række biavlere fra byområder på Sjælland med masser af sommerblomster, der leverer god dansk honning til Snoremark Æblemjød.

Når mjøden fra Snoremark ikke er økologisk, selv om vores gård er det, så skyldes det, at vi foruden vores egen honning har valgt at bruge lokal produceret honning.

Bag Snoremark

  • Image Team
    Karin Sloth
    Brygmester
  • Image Team
    Thomas Bredholt
    Administrativ chef