Vi har et herligt samarbejde med Nationalmuseet. Sidst de kontaktede mig var for at høre, om jeg havde tænkt på at lave en Luthendrank – og det havde jeg faktisk. Når nu de spurgte, så måtte jeg jo i gang.
Luthendrank er den “rene vin”, som man drak tilbage i renæssancen. Opskriften, jeg fandt, var gengivet i Danmarks ældste kogebog fra 1616.
Luthendrank var oprindeligt tænkt som en “vaccine” og skulle beskytte mod datidens pandemier som pest. Det vil sige ikke noget med stik i armen for at blive vaccineret, men man gik med mundbind, dog ikke de kedelige blå kirurgiske masker.
Dengang færdedes man med kunstfærdige masker med en mega lang næse. Her placerede man velduftende urter, der kunne holde sygdomme på afstand.
Filosofien var, at med godt skulle ondt fordrives. Man mente, at sygdomme blev båret frem af dårlige lugte, og derfor kunne man beskytte sig, ved at omgive sig med velduft, og Luthendrank dufter fantastisk. Heldigvis smager den lige så godt, som den dufter. Men beskytter mod pandemier som pest eller vores nutidige corona-bæst, det er jeg stjerne sikker på, at den ikke gør.
Snoremarks luthendrank
I følge den gamle kogebog skulle man anvende en sød tysk hvidvin, men jeg havde et batch med en basis æblemjød fra sidste år, der stod i tanken.
Jeg tænkte: “æbler & honning”, det kan Luthendranken ikke blive dårligere af, hvilket mit smagepanel med Mads fra Høstet på Bornholm og John fra Jim&Tony klart bekræftede: De blev ved med om at efterlyse en smagsprøve mere, hver gang de havde tømt deres glas.
Krydderierne er kardemomme, kanel, ingefær, muscatnød og rosenpeber. Alkoholprocenten er på 12 og det er en sød vin, der skal drikkes som en hvid gløgg, og man går ikke fejl, hvis man serverer den med en skive appelsin.
Luthendrank kan købes i vores webshop.