Egtvedpigen fik mjød braggot med i kisten

egtvedpigen

I bronzealderen sørgede man for, at de døde fik forsyninger med på rejsen til efterlivet, og Egtvedpigen fik blandt andet en birkebarksskål med en alkoholisk drik, der var gæret på honning. For 100 år siden – præcist 24. februar 1921- satte gårdejer Peter Paltz skovlen i jorden for at fjerne en gravhøj på hans ejendom. Her stødte han på trækisten med Egtvedpigen, der blev begravet for ca.3.390 år siden. I kisten stod en birkebarkskar med en indtørret sort klæbrig masse, som efterfølgende er blevet analyseret. Det viste sig, at det var en indtørret alkoholisk drik, hvor der var spor af pollen fra tyttebær, porse, hvedemalt og sommerhonning med en stor mængde lind.

Mjød blev til øl

I mange år var arkæologerne enige om, at hun havde fået mjød med på evigheds rejsen. Det giver god mening, da mjød som bekendt er en alkoholisk drik baseret på gæring af honning, men hendes drik var ikke bare baseret på honning men også på malt, der er basis i brygning af øl.
På det seneste er fagfolk begyndt at betegne hendes drik som en øl, og det skurer lidt i en mjødbryggers øre, for ret beset er en bryg, hvor der indgår såvel honning som malt – en BRAGGOT, og dermed en af de seks hovedkategorier af mjød. Vi har desværre ikke entydige danske navne på de forskellige mjødvarianter men oversat kunne en braggot kaldes en mjødøl eller måske mere præcist en maltmjød.

Fra øl til en ægte braggot

Vi kastede os i 2019 ud i at genskabe Egtvedpigens drik med udgangspunkt i en mjødtradition. Det skete efter vi på Snoremark i samarbejde med Nationalmuseet havde genskabt det ældste fund af mjød, der alene er gæret på lindehonning og planten mjødurt (Snoremark bronzemjød).
I vores braggot eller maltmjød er ca 1/3 af startsødmen fra maltningen, mens den resterende del kommer fra honning og tyttebær. Kravet til en braggot er, at hovedparten af det sukker, der gæres på, kommer fra honning, og at sukkeret i malten maksimalt udgør 50% af det samlede sukkerniveau.
Historisk indeholder al mjød en eller flere bitterurter, og Egtvedpigens mjød adskiller sig ikke fra traditionen. Hendes drik indeholder porse.

Mikro iltning i lerkar

For at komme så tæt på den brygproces, som man har haft adgang til i bronzealderen anskaffede vi os specialfremstillede teracottakrukker til gæringen. Krukkerne er indvendigt behandlet med bivoks på samme måde som Egtvedpigens birkebarksskål.

Bronzemjøden gæres på lerkrukker som for 4.000 år siden
I oldtiden gærede man formentlig på lerkar, evt. lidt mindre end disse, som er fra Firenze. På Museet i Thy har man store lerkar fra jernalderen, der kan have anvendt til brygning.

Vi oplever, at krukkerne giver den samme effekt med mikroiltning, som man opnår med egetræsfade. Når vi sammenligner smagen mellem testbryggen fra ståltanke med bryggen fra teracottafadene, så er der en tydelig forskel. Bryggen fra teracottafadene giver en mere intensiv smag og bragotten får mere krop og fylde. Resultatet kan bedst sammenlignes med en let perlende rosevin.

Forskellige metoder

Vi er ikke de eneste, der har forsøgt at genskabe Egtvedpigens drik. Nationalmuseet har for nogle år siden i samarbejde med bryggeriet Skands udviklet “Egtvedpigens bryg”, der er en honningsødet hvedeøl og produceret med udgangspunkt i forståelsen af ølprocessen, hvor der foruden malt altid indgår humle.

Hvad der er den korrekte genskabelse er ikke mulig at afgøre, da analyserne ikke kan give svar på fordelingen mellem honning, malt, tyttebær og porse, endsige hvordan råvarerne er blevet behandlet før man satte gæringen i gang. Højst sandsynligt har man også i bronzealderen varieret blandingsforholdet, men at man gennem mange hundrede år bryggede på et miks af honning, malt, tyttebær og porse er sikkert.

Juellingekvinden

Da arkæologerne analyserede de indtørrede rester i den bronzekedel som Juellingekvinden fra Vestlolland fik med sig i graven, fandt man også rester af en braggot, der var gæret på præcis de samme råvarer.

Hun blev begravet for omkring 2.000 år siden, så noget tyder på at det har været en højt værdsat drik, når man i mere end 1.000 år har holdt fast i et miks af honning, malt, tyttebær og porse.

Dansk nationaldrik i 1.000 år

Som mjødbrygger er der ingen tvivl i mit sind, både Egtvedpigen, Juellingekvinden og deres ligesindede har drukket braggot, men det er op til den enkeltes smagsløg at beslutte hvilken version, man tror har haft de bedste muligheder for at holde som drik i over 1.000 år.
Fundet af Egtvedpigen bliver i år markeret med en særudstilling af Vejle Museerne, men man kan allerede smugkigge på video og nyt website fra museet.

Der er flere videofortællinger om Egtvedpigen en hyggevideo for børn & voksne med Sigurd Barrel og en mere voksen seriøs video fra Nationalmuseet.

vejjle udstilling
Museerne i Vejle markerer 100 året for Egtvedpigens fund med en særudstilling

 

Related post

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.