[vc_row][vc_column][vc_column_text]Dessertvinen er flere gange kåret som Danmarks bedste mjød af Danske Biavlere, senest i 2016, Særlig udmærkelse og bronzemedalje 2015-17 af Dansk Forum for Frugtvin.
Smag:
Stor aroma, syrlig-sød og let krydderet med stor smagsfylde. Anbefalet til lette og søde desserter, kagebordet, ost.
Ca. 12-14 glas pr. flaske. Nydes afkølet ved ca. 10 grader.
Holdbarhed efter åbning:
3-4 måneder i køleskab
Nettovægt: 500 gram = 500 ml
Kolli str.: 8 * 0,5 liter pr. karton
Ean stregkode: 5712504012018
Hyben:
De hyben, der bruges i Snoremark æblemjød, indsamles på strandarealer langs Roskilde Fjord. Hybenrose eller rynket rose (Rosa Rugosa) blev indført til Danmark i 1700-tallet som prydplante, men bredte sig snart i landskabet, hvor den, særligt langs strandene, fandt gode vækstbetingelser. I dag anses den for en invasiv art, men de fede røde frugter er fulde af gode egenskaber og dejlig smag, så nu den er her, er det bare om at udnytte den. Hyben har været brugt som lægemiddel helt tilbage til oldtidens Grækenland, hvor frugter af hunderose bl.a. blev brugt som middel mod hundegalskab. Senere brugte man hyben som kølende middel og til at behandle betændelse med. I dag fremhæves hybenfrugterne for deres meget høje indhold af A- og C-vitamin og flere mineraler. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, at den har nogen helende effekt i mjødform, men det er sikkert, at den er god for sjælen og humøret.
Æblet:
Topaz, som bruges i brygningen, er udviklet i 1984 i Tjekkiet. Det lykkedes at fremavle et robust træ, der sætter godt uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og derfor egner sig godt til økologisk dyrkning. De syrlige aromatiske æbler modner sent og får saft og kraft fra både sensommer og efterår.
Bierne:
Æbletræerne på Snoremark er helt afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt, og vi er selvfølgelig afhængige af biernes honning til vores mjød.
Læs mere om bierne her[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]