Her er æblemjøden som er grundlaget for Snoremark Mjødbryggeri. Karin blev udfordret i 2012. “Kan du ikke lave en mjød på al min honning”, sagde Thomas. Som sagt så gjort. Æblemjøden sendte Thomas til vurdering og retur kom den med en 1. pris som Danmarks bedste. Efterfølgende er den flere gange kåret som Danmarks bedste mjød af Danske Biavlere, senest i 2016, Særlig udmærkelse og bronzemedalje 2015-17 af Dansk Forum for Frugtvin.
Smag:
Stor aroma, syrlig-sød og let krydderet med stor smagsfylde. Anbefalet til lette og søde desserter, kagebordet, ost.
Ca. 12-14 glas pr. flaske. Nydes afkølet ved ca. 10 grader.
Holdbarhed efter åbning:
3-4 måneder i køleskab
Nettovægt: 500 gram = 500 ml
Kolli str.: 8 * 0,5 liter pr. karton
Ean stregkode: 5712504012018
Hyben:
Her får du en mjød, hvor vi har brugt friske danske hyben til at at give en rund og let krydderet smag. Hybenrose eller rynket rose (Rosa Rugosa) blev indført til Danmark i 1700-tallet som prydplante, men bredte sig snart i landskabet, hvor den, særligt langs strandene, fandt gode vækstbetingelser. I dag anses den for en invasiv art, men de fede røde frugter er fuld af dejlig smag, så nu den er her, er det bare om at udnytte den. Vi må desværre ikke fortælle om plantens kulturhistoriske betydning i relation til vores webshop, da Fødevarekontrollen betragter det som sundhedsmæssig anprisning.
Æblet:
Vores hybenmjød brygges på most fra vores cideræbler fra vores økologiske plantage – i hybenmjøden er det primært æbler fra sorten Browns Apple.
Bierne:
Æbletræerne på Snoremark er helt afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt, og vi er selvfølgelig afhængige af biernes honning til vores mjød.
id3573