Ud over det danske landskab er der spredt utallige gravhøje, som blev opført i bronzealderen for 4.000 år siden. Nu er det muligt at få et indtryk af den mjød, som oldtidens mennesker drak, når de skulle markere store begivenheder som opførelsen af en gravhøj.
Nationalmuseets forskere har analyseret indtørrede rester fra gravgaver, som de afdøde fik med på rejsen til det hinsides. Analyserne viser, at der er tale om en mjød, der er brygget på lindehonning og bitterplanten mjødurt.
I brygningen af denne mjød har vi i processen strengt holdt os til de metoder, som man havde til rådighed i bronzealderen. Bronzemjøden bliver brygget på 200 liter store terracottakar, der er coatet med bivoks. På den måde har vi forsøgt at komme så tæt på den måde man har produceret mjød på i oldtiden. Læs om projektet på vores blog
Smag
Her er tale om en tør let bitter mjød, der bedst kan sammenlignes med en tør hvidvin- Klar smag af lindehonning med noter af eukalyptus og mentol og en god eftersmag fra mjødurtens mørke runde bitterhed. Man skal være opmærksom på, at vi har forsøgt at ramem den smagsoplevelse som bronzealdermennesket har fået. dengang var man ikek vant til søde mad eller drikke, honning var en sjældenhed og det eneste søde føde, man havde adgang til.
Indeholder 350 cl svarende til 6-8 serveringsglas
Holdbarhed
Efter åbning af en flaske kan vi stå inde for, at den kan holde sig 3-4 uge i køleskab.
Da der er tale om et helt nyt projekt har vi endnu ikke erfaringer med, hvordan bronzemjøden holder sig ved længere tids lagring. Til forskel fra oldtidsfundene er Snoremark bronzemjød konserveret med svovl, hvilket teoretisk bør give den samme holdbarhed som anden vin.
Lindehonning
Lindehonning er en af de få specialhonninger vi har i Danmark sammen med lynghonning. Lindehonningen indsamles i juli måned, når lindetræerne blomstrer. Den har en meget karakteristisk duft og smag af eukalyptus, lidt mentol og lakrids, der tydeligt går igen i mjød brygget på lindehonning.
I oldtiden har Danmark været dækket af skove med mange lindetræer. Oldtidens mjød har derfor i stor grad været brygget på mjød med lindehonning, der har et højere niveau af syre og bitterstof end forårs- og sommerhonningen. Desværre er der i dagens Danmark ikke så mange sammenhængende arealer med lindetræer, derfor er lindehonning vanskeligere at få og mere kostbar.
Mjødurt:
Siden oldtiden har mjødurt været den klassiske smagsgiver til mjød. Urterne i Snoremarks æblemjød plukkes på gårdens naturarealer. Blomsterne har en sødlig aromatisk duft, der i tørret form kan bruges som the.
Mjødurt har et højt indhold af salicinsyre, som er det smertestillende stof der bruges i aspirin. Det kan være forklaringen på, at man ifølge de gamle overleveringer ikke fik tømmermænd, af at drikke mjød.
I mjøden har mjødurten to formål, des giver dens lette bitterhed en god smag i mjøden og samtidig har plantens saft, der er antiseptisk og antibakteriel, haft en vigtig funktion i forhold til at rense gæringskar og beskytte mjøden mod uønskede vækster i form af fx. skimmel.
Plantens saft har derfor også helende egenskaber, der kan bruges på sår og ømme steder. Et studie har sågar påvist, at den har en effekt i behandlingen af tidlige stadier af livmoderhalskræft. I gamle lægeskrifter er mjødurt nævnt til behandling af diarré, halsbrand, urolige nerver og dårlig søvn.
Bierne:
Æbletræerne på Snoremark er helt afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt, og vi er selvfølgelig afhængige af biernes honning til vores mjød.
id7057
