Øko cider: Balls Bittersød

55,00 kr.

Her får du en bittersød cider med sødme, bid og kant, som man kender fra en god engelsk pub. Læskende på en varm sommerdag og god til en frokost.

Alkoholprocent 5 % al.vol.

Kategori:

Passer til :

Her får du en bittersød cider med sødme, bid og kant, som man kender fra en god engelsk pub. Læskende på en varm sommerdag og god til en frokost. Den er gæret et år på fad og efterfølgende flaskegæret i et halvt år.

Ball Bittersød er gæret på ubehandlet økologisk most fra de tanninfyldte cideræbler fra plantagen på Snoremark tæt ved Roskilde. Vi har brugt et miks af klassiske engelske cidersorter som Balls Bittersweat, Judar, Foxwhelp, Browns Apple og Ashton Brown Jersey.

I sammensætning af sorter er der lagt vægt på at skabe

en mousserende cider med en middel restsødme og syre og masser af smag.

Bør nydes afkølet. Indhold: 375 ml. Let Bitter. 5 % al.Vol.

Snoremarks øko cider

Vores øko cider produceres i engelsk stil og metode. Det betyder, at de enkelte sorter gæres separat og at vi først mikser os frem til den endelige smag i forbindelse med tapning og før den endelige slutgæring på flaske.

 

Vi har valgt at mikse os frem til tre varianter:

Den lette sødsyrlige Blide Inger

Den bittersøde Ball Bittersød

Den kraftige Bulmer Bæstet

 

Det er en fornøjelse endelig igen at kunne komme til at arbejde med vores cideræbler. Efter den voldsomme markbrand, der hærgede vores ciderplantage i sommeren 2018, kunne vi endelig genoptage produktionen af vores økologiske cider i efteråret 2021.

Omkring 2/3 af vores træer har overlevet branden og er nu helet så meget, at det er forsvarligt, at de igen bærer frugt.

Vi har valgt at tappe cideren på halve champagneflasker, så behøver man ikke ærgre sig over at boblerne slipper væk, hvis ikke man får drukket hele den store flaske på en gang – og har man lyst til mere, kan man altid åbne en halv flaske mere.

Cideræbler adskiller sig smagsmæssigt markant fra spiseæbler. Hvor spiseæbler typisk er syrlige og søde, har cideræblerne bitterhed, mindre syre og højt sukkerniveau.

 

Cideræbler inddeles typisk i fire kategorier:

Søde, der har lav syre og lavt niveau af tanniner

Bittersøde, der har lavt niveau af syre og højt niveau af tanniner

Bittersyrlige, der har højt niveau af såvel syre som tanniner

Syrlige, der har et højt syreniveau og få tanniner (spiseæbler)

 

Hvis man gærer på almindelige spiseæbler, vil sødmen/sukkeret gæres til alkohol og cideren bliver ubehagelig syrlig, hvis ikke man stopper gæringen eller eftersøder. Ved at anvende et miks af cidertyper kan man få en langt mere kompleks og spændende cider.

En del af de sorter vi har i plantagen kan anvendes som vintagesorter, hvor man kun arbejder med en enkelt sort. Det er vores plan også at have vintage sorter efterhånden som vores træer kommer sig efter brandskaderne og begynder at bære mere frugt.

 

Snoremarks cidersorter

Ashton Brown jersey (bittersød) Et lille gulbrunt cideræble fra England, der er let bittersyrligt. Det kan anvendes som vintagesort, men egner sig fint til miks.

Balls bittersweet (bittersød) Et medium stærkt cideræble fra det engelske centrum for cider i Herefordshire.

Major (bittersød) Et cideræble fra det sydlige England. Meget fyldig bittersødt æble, der kan anvendes som vintage-sort.

Bulmer Normann (stærk bittersød) Et af de helt store cideræbler som bør mikses med andre sorter. Det kommer oprindeligt fra England og er navngivet efter et af de mest berømte og ældste ciderier Bulmers, der har 130 år på bagen.

Tremlet Bittersweet (stærk bittersød) et kraftigt bitteræble fra England, der kan anvendes som vintage-sort eller blandes med bittersyrlige eller syrlige æbler til en god og knap så kraftig cider.

Browns Apple (bittersyrlig). Cideræble fra det sydlige England, har rødt frugtkød og mosten kan anvendes som vintage-sort til cider.

Judar (bittersyrlig) Fransk cideræble. Små gule æbler, der giver en fantastisk most.

Foxhwelp (Bitter syrlig) Et af de ældste engelske cidersorter fra 1600-tallet. Giver store rødstribede æbler og kan anvendes som vintage-sort til cider.

Ingers Æble (Syrlig) Rødt saftigt æble med vinagtig karakter og en svag aroma af jordbær. Modner tidligt og skal anvendes hurtigt. Oprindeligt hjemmehørende i vores gen by Tågerup, hvor det blev artsbestemt og kategoriseret i 1870.

Indkøbskurv
Scroll to Top