En unik mjød til ost eller aperitif, i stil med cremet sherry, men produceret på rene nordiske produkter: økologisk æblemost, honning og mjødurt. Denne mjød er gæret sammen med planten mjødurt, der er en let bitterplante med en mandelagtig aroma. Den har været fadlagret på friske egetræsfade.
Smag:
Kompleks syrlig-sød og let bitter med stor smagsfylde bl.a. fra garvesyre fra træfadet. Nydes afkølet ca 14 grader. Ca. 12-14 glas pr. flaske.
Holdbarhed efter åbning:
5-6- måneder i køleskab.
Nettovægt: 500 gram = 500 ml
Kolli str.: 8 * 0,5 liter pr. karton
Ean stregkode: 5712504012049
Mjødurt:
Siden vikingetiden har mjødurt været den klassiske smagsgiver til mjød. Urterne i Snoremarks æblemjød plukkes på gårdens naturarealer. Blomsterne har en sødlig aromatiosk duft, der i tørret form kan bruges som the. I følge overleveringer skal planten være god mod både diarré, halsbrand, urolige nerver og dårlig søvn. Planten har et højt indhold af salicinsyre, som er det smertestillende stof der bruges i aspirinpiller, som tidligere blev produceret ved udtræk fra mjødurt. Planten er gennem århundrede tillagt en række helende egenskaber i forhold til sår, ømhed, hovedpine og andre skavanker. Det kan være forklaringen på, at man ifølge de gamle overleveringer ikke fik tømmermænd, af at drikke mjød. Det er dog ikke afprøvet på Snoremark’s variant.
Æblet:
Topaz, som bruges i brygningen, er udviklet i 1984 i Tjekkiet. Det lykkedes at fremavle et robust træ, der sætter godt uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og derfor egner sig godt til økologisk dyrkning. De syrlige aromatiske æbler modner sent og får saft og kraft fra både sensommer og efterår.
Bierne:
Æbletræerne på Snoremark er helt afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt, og vi er selvfølgelig afhængige af biernes honning til vores mjød.
id3572