Mjødens Dag

Mikkelsdag d.29. september blev traditionelt fejret med mjød og kommenskringler. Nu genopliver vi den gamle helligdag med Mjødens Dag 2018

Mikkelsdag er Mjødens Dag

Mjødens Dag fejrer vi 29. september

Mikkelsdag røg i svinget som en helligdag, da Christian d. 7.underskrev den store helligdagsreform i 1770, og med reformen forsvandt også den helligdag, der historisk er knyttet sammen med mjød.

Med de mange nye spændende mjødbryggerier, der de senere år har set dagens lys, er det på tide at genoptage den gamle tradition.

Billetsalg  til 29. september 2019 via websiden bliver åbnet i november 2018.

Mjødens Dag afholdes på Roskilde Lilleskole, Gundsølillevej 50, Tågerup, 4000 Roskilde.

Du kan forvente mange spændende foredrag. At gense og få smagsprøver fra Mjødladen, Mjødgård, Petersen & sønner, Mjödhamnen, Snoremark, Tarp Bryggeri, Copenhagen Mead Company. 

Udstyr og information om biavl, smagsprøver på honning

Udstyr og information om mjødbrygning

Salg af drinks med mjød

Salg af kommenskringler og mjød

Salg af “mjødvenlige” menuer i form af ostetallerken, græskarsuppe, vildtgryde og kager

Foreløbigt program 2019

10.00 Åbning

10.30 Resultat af smagsbedømmelse

11.00 Foredrag om mjødens kulturhistorie

11.30 Foredrag om biavl og honningproduktion

12.00 Foredrag om mjødbrygning i bryggeriet hos Snoremark

13.30 Foredrag om Mjød i den nordiske mytologi

14.00 Foredrag om mjødens kulturhistorie

14.30 Foredrag om biavl og honningproduktion

15.00 Foredrag om mjødbrygning i bryggeriet hos Snoremark

15.30 Foredrag om Mjød i den nordiske mytologi

18.00 Mjødens Dag lukker

 

Mjødens Dag

“Mjød,” siger man og de fleste ansigter lyser op. Mjød er vores signaturdrik i de nordiske lande, men mange har aldrig smagt mjød eller kun  en enkelt variant. Det er synd, for mjød findes i alle smagsvarianter, til alle lejligheder og med forskellig alkoholstyrke.

Mjød opdeles i seks hovedkategorier alt efter om den er brygget kun med vand, om der anvendes urter, krydderier, most fra druer, æbler eller anden frugt. Inden for hver kategori kan man finde varianter fra de helt søde til de tørre og mousserende. På Mjødens Dag vil man kunne få smagsprøver fra alle kategorier.

Blandt biavlere har der altid været en tradition for at brygge mjød, men i de senere år er der kommet stadig flere professionelle mikro mjødbryggerier til, hvor man arbejder med at udvikle den mest spændende og velsmagende mjød. Nu er tiden kommet til at få danskerne til at tage mjøden til sig, som en værdig drik ved selskabelige lejligheder, den gode middag, den romantiske middag, efter en god venskabelig dyst eller bare, når man vil forkæle sine smagsløg.

Indtil 1770 havde man i de nordiske lande en tradition, hvor der skulle skåles i mjød, når der var høstfest og man fejrede Mikkelsdag 29. september. Desværre røg Mikkeldag og den gode tradition i forbindelse med helligdagsreformen, hvor flere gode helligdage blev rationaliseret til en enkelt – Store Bededag, hvor den gode mjød blev afløst af de varme hveder. Nu er tiden kommet til at genskabe den gamle tradition og hædre mjøden med egen festdag. Vi håber, I har lyst til at være med!

Mjød er historisk set nordens gyldne vin, alkoholen er dannet på baggrund af en gæring af sukkeret i honning. I forhold til anden vin, hvor man arbejde med enkle druesorter eller most fra frugt, er der dømt fri leg når det gælder mjød. Her er man velkommen til at eksperimentere med most fra druer, frugt, krydderier og urter. Man kan endog arbejde med et miks af sukker fra honning og korn, så tankerne ledes mod øl.

På Mjødens Dag kan man smage mere end 40 forskellige mjød fra syv forskellige mjødbryggerier, udveksle erfaringer og nyde hinanden gode selskab.

Vi håber at se jer – og at I sammen med os vil være med til at fejre mjøden

PS: Bus 358 går lige til døren -vi arbejder for at få en direkte shuttlebus fra Roskilde Station i 2019