Snoremarks æble Germuth er et spændende besøg i den nordiske urtegård. Her er en mørk og meget fyldig drink på æbler, malurt og andre spændende urter fra den vilde danske natur. Germut’en kan fint drikkes som den er, men den kan også fint indgå i spændende drinks, enten med lidt danskvand eller en gin.
Basis er Snoremarks klassiske mjød gæret på økologisk æblemost og dansk honning. Mjøden har efterfølgende trukket på en spændende buket af nordiske bær og urter som strandmalurt, havtorn, kvan, sødskærm, lavendel, rosmarin og rosenblade.
De fleste af urterne kan man finde vildtvoksende i den danske natur, og vores mål med denne nordiske Germuth er (igen) at bevise, hvilke fantastiske råvarer vi har lige uden for vores dør, som kan bruges til at trylle super lækre og velsmagende drikkevarer.
Med malurt fra Roskilde Fjord
En æble Germuth er Snoremarks grundmjød som kan trække på mange forskellige urter, men for at kvalificere sig til at være en æble Germuth skal der bruges malurt. I Snoremarks æble Germuth har vi valgt at lade Snoremarks basis æblemjød trække på strandmalurt, som vi har høstet fra vilde arealer langs Roskilde Fjord – så at sige lige i vores baghave. Den grågrønne strandmalurt giver en meget finere bittersmag sammenlignet med den almindelige havemalurt. Illustrationen på etiketten er derfor naturligvis også en stiliseret strandmalurt.
Æble Germuth’en er naturlig gæret op til 15 % alkohol, herefter er den tilsat destilleret mjød, så den når op på 18 % . Det betyder, at såvel alkoholen som sødmen er leveret af flittige danske honningbier.
Og hvorfor Germuth?
Vi har valgt at navngive denne drink efter en af vores bedste venner, Hans Germuth, som gentagne gange har sikret, at vores bier er blevet passet optimalt. Hans er samtidig gourmet og naturnørd, der ved alt om vilde urter i den danske natur og er aktiv i formidlingen af vores lokale flora i Foreningen Roskilde Oplevelseshavn. Hans er en stor inspirator i vores arbejde med at fremtrylle drikkevarer på basis af vilde danske urter og honning, derfor har vi valgt at opkalde denne drink efter ham – og så passer det perfekt, at netop en Germuth er Hans´ yndlingsdrinks
id7929