Beskrivelse
Her er aktiviteten for hele familien, hvor I som det eneste sted i Danmark kan presse jeres egen honning og besøge de flittige bier.
Vi starter med at kigge til bistaderne, hvor bierne i rasende fart flyer ind og ud af bistadet med nektar. Thomas fortæller om de dovne droner, høstbierne, vogterbierne og selvfølgelig om hvordan en fredelig dronning i bistadet kan sikre, at bierne er så “håndtamme,” at I kan klappe dem.
Pres honning
Efter besøget i bigården får I en kort introduktion til arbejdet med honningtavlen. I låner en honningpresse og får ca. 500 g honning tavle fra bistaderne, som I selv presser, sier og kommer på glas. Selve presningen af honningen foregår indenfor i bryggeriet i fred for bierne, der ellers godt kunne få den ide, at de vil “stjæle” honningen tilbage til biboet.
Jeres nypressede honning vil i starten være flydende og langsomt krystallisere, som den honning I typisk kan købe i butikker. Til forskel fra den traditionelle slyngede honning vil I med den pressede honning også få bipollen med, der giver honningen ekstra smag og kvalitet.
Pandekager i orangeriet
Før turen går hjem har I mulighed for at sætte jer ud i orangeriet og bage en portion pandekager, som I kan nyde med lidt af jeres nypressede honning. Pandekagemiks og lån af udstyr indgår i prisen.
KØB GAVEKORT
Pris: 475,- kr. for en hel familie eller gruppe (op til 5 personer) Yderligere personer 50,- kr, der betales på stedet. (max 2 personer ekstra – børn under 1 år gratis).
For at være sikre på, at få en billet, anbefaler vi, at I køber billet før ankomst, da der max er plads til tre hold af gangen. For at reducere smitterisiko bliver hver gruppe placeret ved sit eget bord.
I kan også bestille jeres eget honning arrangement, hvis I fx. vil fejre fødselsdag eller er en større gruppe, send os en mail eller ring 30227761, så finder vi en dag og et tidspunkt. Dog senest medio august, hvor bierne går i vinterhi.
Indgår i prisen
I prisen indgår: Besøg i bigården, lån af honningpresse, ca 500 g honningtavle, etikette & glas til opbevaring af jeres egen pressede honning, dej til pandekager samt lån af udstyr til at bage pandekagerne.
Det praktiske
Honningeventen tager ca 2 timer. Besøg i bigården foregår udendørs, mens resten af arrangementet foregår indendøre.
Der er gratis parkering ved mjødbryggeriet. Der er niveaufri adgang til bigård, bryggeri og orangeri, dog ikke til toilet.
I er velkomne til at opleve
Efter I har presset jeres honning og bagt pandekager, har I mulighed for at gå tur i æbleplantagen, spotte bivenlige blomster og planter, hilse på fårene og ikke mindst nyde den fantastiske udsigt over landskabet med gravhøje og Roskilde Fjord.
Hvis I er heldige, kan I se vores lokale ørne cirkle majestætisk i luften over jer eller de lokale storke gå på jagt efter mosegrise og frøer, hvis ikke de tager en slapper på gårdens skorsten.
Fredelige hunde er velkomne i snor.
I er velkomne til at nyde medbragt mad ved vores borde i det fri.
id8648