Glæd din familie eller gode venner med et gavekort til en honningevent på Mjødbryggeriet Snoremark og vores bigård.
Gruppebilletten er for op til 5 personer (gratis for børn under 1 år)
Besøg i bigården
Eventen starter i bigården, hvor Thomas fortæller om biernes forunderlige liv og de specialiserede roller fx. vogterbier, høstbier, vandbærerer, som de enkelte grupper af bier har i løbet af deres liv. Hvis man er heldige kan man også finde den super effektive dronning.
Presning af honning
Efter besøg i bigården bliver man bænket i bryggeriet, hvor hver gruppe får udleveret en honningpresse, instruktion i selve presningen – det aller vigtigste ca 500 g fyldt duftende honningtavle fra bistaderne. Efter en kort instruktion er det tid til at presse honning ud af tavlerne og fylde det på glas, som man skal have med hjem.
Pandekager i orangeriet
Før turen går hjem har man mulighed for at sætte sig ud i orangeriet og bage en portion pandekager, som man kan nyde med lidt af sin nypressede honning. Pandekagemiks og lån af udstyr indgår i prisen.
Praktisk
Man skal sætte et par timer af til eventen. Besøget i bigården foregår i det fri, mens resten af arrangementet foregår indendøre. Der er max tre grupper af gangen til vores honningevents.
Det er muligt efter selve arrangementet at gå en tur i æbleplantagen og fx. finde nogle af de blomster, som bliver besøgt af bierne i deres jagt på honning.
Der er gratis parkering ved bryggeriet og niveaufri adgang for handicappede (dog ikke til toilet).
Reserver tid og dag
Det er desværre ikke muligt at bestille tid og dag on-line med gavekortet, derfor skal man helt lav praktisk kontakte os enten på mail info@snoremark.dk eller telefon +45 30227761 og aftale tid og dato for, hvornår man vil benytte sit gavekort. Informationerne fremgår af gavekortet.

id8444