Egtvedmjød

140,00 kr.

Egtvedmjøden er en genskabelse af den mjød, som to fornemme kvinder fra oldtiden fik med sig i graven for henholdsvis 3.500 og 2.000 år siden. På baggrund af indtørrede rester i de gravgaver kvinderne fik med sig i graven har forskere fra Nationalmuseet fundet frem til at mjøden var brygget på tyttebær, porse, honning og malt, hvilket betyder, at det er det ældste fund af mjødtypen braggot i Danmark.

Snoremarks version på Egtvedpigens drik har høstet fornemme priser. I 2023 fik den både 3. plads ved den europæiske konkurrence Mead Madness Cup og en guldmedalje ved den danske konkurrence Mjødens Dag.

Stilmæssigt kan den bedst sammenlignes med en halvtør rosevin.

Passer til :

Hos Snoremark har vi i samarbejde med Danmarks Nationalmuseum genskabt den mjød, som to danske berømte og fornemme oldtidskvinder fik med sig i graven.

Den ene var Egtvedpigen fra Vejle og den anden Juellingekvinden fra Lolland, de ligger begge udstillet på Nationalmuseet samen med de mange gravgaver, de fik med på rejsen til efterlivet.

Selv om der er 1.500 år mellem at de to blev begravet – og der er mange hundrede af kilometer mellem de to gravpladser, så viser analyserne, at de begge fik en mjød med sig, der var brygget efter den samme opskrift med tyttebær, porse, byg og honning.

Egtvedpigen har levet i bronzealderen og derfor går vi ud fra, at hendes mjød er brygget på store lerkar, mens Juellingekvinden er fra jernalderen, derfor kan hendes mjød være brygget på et jernbeslået træfad, hvilket kan have haft betydning for smagen. På Snoremark har vi valgt at brygge Egtvedmjøden på vores store italienske lerkar.

Vi får ofte spørgsmålet, hvordan smagte mjøden i vikingetiden.  Vi ved det ikke for i modsætning til bronzealderen og jernalderen, så drak vikingerne selv deres mjød. De vidste (qua asetroen) at Freja skænkede mjød til de døde, når de ankom til Valhalla, derfor var der ikke grund til at give vikinger mjød med i graven.

Egtvedmjøden er den mjød version, der tidsmæssigt kommer tættest på vikingetiden. Juellingekvinden døde ca 500 år før den tidsperiode, som tilskrives vikingetiden.

Blandt forskerne har der hersket en diskussion, om det var mjød eller en øl, de to kvinder fik med sig i graven, fordi der også er fundet spor af sukkerstof fra maltet korn, der er basis i ølproduktionen. De har ikke været opmærksomme på, at mjødtypen braggot netop er brygget på et miks af honning og maltet korn.

Snoremarks version på Egtvedpigens drik har høstet fornemme priser. I 2023 fik den både 3. plads ved den europæiske konkurrence Mead Madness Cup og en guldmedalje ved den danske konkurrence Mjødens Dag.

Hvis du har lyst til at blive klogere på de to fornemme kvinder, der fik mjød med sig i graven, kan du læse mere på Nationalmuseets hjemmeside:

Egtvedpigen der levede for 3.500 år siden og gravlagt i Vejle. Illustrationen på etiketten er et foto af Egtvedpigens bælteplade.

Jellingekvinden, der levede for 2000 år siden og blev gravlagt på det vestlige Lolland med et smukt drikkeudstyr fra Rom med bronzekar og fine glas

id 7557

Vægt 1 kg
Indkøbskurv
Scroll to Top