Klap en bi – og pres jeres egen honning fra maj til august

475,00 kr.

Unik natur oplevelse:
Klap en honningbi og pres jeres egen honning
I får nu en unik mulighed sammen med familien eller en gruppe venner, at besøge vores bigård og studere de flittige bier. Efterfølgende får I udleveret en fyldt honningtavle (ca 500 g), hvor I låner udstyr til selv at presse honningen ud. I får selvfølgelig også udleveret honningglas, så I kan hjembringe jeres honninghøst. Oplevelsen afsluttes med bagning af pandekager, der nydes med jeres nypressede honning.

Pris: 475,- kr for gruppebillet til 5 personer, mulighed for tilkøb af ekstra personer Billetter skal købes på forhånd, da der kun er plads til 3 grupper af gangen.

Ring  30227761  eller mail [email protected]  hvis I har spørgsmål eller ønsker et privat arrangement.

I prisen indgår: Besøg i bigården, lån af honningpresse, ca 500 g honningtavle, glas til opbevaring af jeres egen pressede honning samt pandekagedej,.

Beskrivelse

Her er aktiviteten for hele familien, hvor I som det eneste sted i Danmark kan presse jeres egen honning og besøge de flittige bier.

Vi starter med at kigge til bistaderne, hvor bierne i rasende fart flyer ind og ud af bistadet med nektar. Thomas fortæller om de dovne droner, høstbierne, vogterbierne og selvfølgelig om hvordan en fredelig dronning i bistadet kan sikre, at bierne er så “håndtamme,” at I kan klappe dem.

Pres honning

Efter besøget i bigården får I en kort introduktion til arbejdet med honningtavlen. I låner en honningpresse og får ca. 500 g honning tavle fra bistaderne, som I selv presser, sier og kommer på glas. Selve presningen af honningen foregår indenfor i bryggeriet i fred for bierne, der ellers godt kunne få den ide, at de vil “stjæle” honningen tilbage til biboet.

Jeres nypressede honning vil i starten være flydende og langsomt krystallisere, som den honning I typisk kan købe i butikker. Til forskel fra den traditionelle slyngede honning vil I med den pressede honning også få bipollen med, der giver honningen ekstra smag og kvalitet.

Pandekager i orangeriet

Før turen går hjem har I mulighed for at sætte jer ud i orangeriet og bage en portion pandekager, som I kan nyde med lidt af jeres nypressede honning. Pandekagemiks og lån af udstyr indgår i prisen.

KØB GAVEKORT

Pris: 475,- kr. for en hel familie eller gruppe (op til 5 personer) Yderligere personer 50,- kr, der betales på stedet. (max 2 personer ekstra – børn under 1 år gratis).

For at være sikre på, at få en billet, anbefaler vi, at I køber billet før ankomst, da  der max er plads til tre hold af gangen. For at reducere smitterisiko bliver hver gruppe placeret ved sit eget bord.

I kan også bestille jeres eget honning arrangement, hvis I fx. vil fejre fødselsdag eller er en større gruppe, send os en mail eller ring 30227761, så finder vi en dag og et tidspunkt. Dog senest medio august, hvor bierne går i vinterhi.

Købe gavekort her


Indgår i prisen

I prisen indgår: Besøg i bigården, lån af honningpresse, ca 500 g honningtavle, etikette & glas til opbevaring af jeres egen pressede honning, dej til pandekager samt lån af udstyr til at bage pandekagerne.

Det praktiske

Honningeventen tager ca 2 timer. Besøg i bigården foregår udendørs, mens resten af arrangementet foregår indendøre.

Der er gratis parkering ved mjødbryggeriet. Der er niveaufri adgang til bigård, bryggeri og orangeri, dog ikke til toilet.

I er velkomne til at opleve

Efter I har presset jeres honning og bagt pandekager, har I mulighed for at gå tur i æbleplantagen, spotte bivenlige blomster og planter, hilse på fårene og ikke mindst nyde den fantastiske udsigt over landskabet med gravhøje og Roskilde Fjord.

Hvis I er heldige, kan I se vores lokale ørne cirkle majestætisk i luften over jer eller de lokale storke gå på jagt efter mosegrise og frøer, hvis ikke de tager en slapper på gårdens skorsten.

Fredelige hunde er velkomne i snor.

I er velkomne til at nyde medbragt mad ved vores borde i det fri.

id8648

Begivenhedsdetaljer

Starter kl.: 10:00 CEST

Slutter kl.: 16:30 CEST

Sted: Gundsølillevej 52 - 4000 Roskilde

Coordinates: 55.71493701323965, 12.140550591071625

Rutevejledning: Bus 358 fra Roskilde eller Stenløse stationer

Phone: +45 30227761

Email: [email protected]

Indkøbskurv
Scroll to Top