Snoremark er ikke længere væk end telefonen
Ring på tlf. +45 3024 7761
Bryggeriet

Bryggeriet

Siden starten som “garagebrygger” i 2010 har bryggeriet udviklet sig til et professionelt mjødbryggeri, der er anerkendt for sin seriøsitet og ambitioner, om at brygge dessertvine, der kan tilfredsstille selv kræsne ganer. Ud over Danmarksmesterskabet i 2011, blev Snoremark Æblemjød senest i 2015 hædret med en guldmedalje ved den store fødevaremesse Nordic Food Contest og kåret som årets frugtvin i kategorien “øvrige frugtvine” i Dansk Forum for frugtvin.

Mjødbryggeriet er indrettet på Snoremark, en fantastisk ældre ejendom, der ligger nord for Roskilde i landsbyen Tågerup højt hævet over landskabet med frit udsyn til alle verdenshjørner herunder Roskilde Fjord, middelalderkirker og gravhøje. Såvel landsby som ejendom har en historie, der rækker langt tilbage i Danmarks historie. Hvor der tidligere gik grise, står nu ståltanke og træfade med de gyldne dråber.

Æbleplantagen

Vi (Karin Sloth og Thomas Bredholt) overtog Snoremark som eneejere i 2007. Som ikke faguddannede landmænd var vi fra start klar over, at vi måtte fokusere på nogle få ting, hvis vi skulle lykkes med vores projekt. Det meste jord blev derfor solgt fra, men man skal ikke strippe en gammel agtværdig ejendom, så vi valgte at beholde fem ha. Udfordringen var så, hvordan skulle de udnyttes.

Valget faldt på æbler. En fantastisk frugt, kernedansk, et utal af smagsvarianter og vores tunge jord er som skabt til æbler. Drømmen var at etablere en æbleplantage med klassiske engelske cideræbler. Træerne er podet på vildstamme, så vi kan få de flotte høje frugttræer, som man kan se i de gamle plantager i England og Normandiet. Træer på vildstamme har – i modsætning til de traditionelle træer på svage grundstammer – et stort dybt rodnet, der henter næring og dermed smag fra de dybere jordlag.

I plantagen har vi 15 forskellige sorter, 14 klassiske cidersorter der som de gamle vilde æblesorter har et langt højere indhold af bitterstoffer, der giver smagsmæssig dybde og karakter. De er derfor geniale til at brygge cider på – og skulle det vise sig til mjødbrygning. Og så har vi det gamle danske æble Ingers Æble, der netop har sine historiske rødder her i landsbyen Tågerup.

Karin havde de første år travlt med at eksperimentere med at brygge en god cider. Vi havde fået god inspiration fra vores besøg i hjertet af det engelske ciderdistrikt Herfordshire i England, hvor ciderproducenterne var utrolig hjælpsomme og delte ud af deres viden om såvel plantagedrift som brygning.

Udviklingen af Snoremark Æblemjød er gået så stærkt, at vores egen æbleplantage slet ikke kan følge med, derfor samarbejder vi med to andre økologiske æbleplantager på Sjælland, Kysøko og Stestrup Old, der leverer friskpresset most til vores bryg.

Bierne

Bier er facinerende skabninger. Et bistade kan rumme op til 60.000 bier, den ene er dronning og markant større end de andre, så er der et par hundrede droner (han bier) og resten er arbejderbier. På et bistade kan man høste 30-50 kilo honning på en sæson.

For at producere en flaske æblemjød bruger vi ca 160 gram honning, det betyder, at bierne skal flyve små 40.000 km for at samle honning ind til en flaske æblemjød. Når bierne samler honning ind, så bruger de selv det meste til brændstof. Det betyder, at bierne skal hente 9 kilo honning, før der bliver et kilo til Thomas.

Honningen dannes, når bierne suger blomsternes nektar ned i deres honningmaver, hvor nektaren bliver tilsat biernes enzymer. Bierne bygger voksceller, hvor de opbevarer den meget flydende honning, de sørger for at inddampe honningen og lægger et vokslåg på tavlen, når vandindholdet er under 20%.

Vi ville ikke kunne høste æbler og andre frugter eller bær uden biernes hjælp til bestøvning.

På Snoremark har vi en række bistader, der leverer honning, men de danske landbrugsarealer er ikke særligt bi-venlige, da der er meget få arealer med vild natur og sommerblomster. Når forårsblomstringen er overstået, er der ikke meget næring til bierne i løbet af sommeren, derfor har vi en række bi-avlere fra byområder med masser af sommerblomster, der leverer god dansk honning til Snoremark Æblemjød.

Brygningen

I 2010 havde Thomas så stor en overflod af honning, at han var ved at drukne og donerede 30 kg til Karin på betingelse af, at hun brugte det på at brygge mjød.

Gamle opskrifter blev studeret, og der blev smagt på forskellige varianter. Karin var ikke tilfreds med balancen mellem sødme, syre og bitterstof. Da hun havde fået hals og håndsret over de 30 kg honning, så gik hun i gang. Det mest afgørende var en klar fornemmelse af, at vandet, der er almindelig basis sammen med honningen, skulle udskiftes med friskpresset æblemost. Desuden indsamlede hun frugter og bær i naturen.

Opskrifterne er udviklet ud fra smag, duft og en fornemmelse for hvilke frugter og urter, der vil skabe en samlet god smag sammen med honning og æbler – og ikke mindst hvad balancen skal være mellem de enkelte elementer. Når Karin er i gang med brygningen, kan man derfor opleve, at hun der almindeligvis er et meget rationelt menneske, går og snakker med naturen om, hvad der vil være det rette valg. Derfor siger hun altid, at det er æblemjøden, der har valgt hende og ikke omvendt. Hun går bare og lytter til, hvordan den vil brygges.

De første bryg var med vilde hyben indsamlet langs fjorden. Hyben har fra gammel tid været kendt som en meget velegnet frugt, når man ville brygge en dessertvin, og det var også hvad Karin skabte.
Den anden bryg fik tilført mere bitterstof i form af humle og blev til en fantastisk drik, som vil klæde ethvert ostebord. Senere er kommet varianterne med havtorn og mjødurt.

Foruden æblemjøden har vi også en mindre produktion af klassisk engelsk mousserende cider.

Danmarksmester

Skæbnen ville, at der samme år var honningfestival, hvor biavlerne kårer de bedste honningprodukter herunder også mjød. Thomas og vennerne var så begejstrede for Karins bryg, at han besluttede at sende en flaske æblemjød til bedømmelse i konkurrence med garvede mjødbryggere. Karin havde ingen forventninger, og tog derfor ikke af sted til kåringen, hvilket hun bittert har fortrudt lige siden. For da festivalen var slut trillede en mail ind med et stort tillykke med førstepladsen.

Karin er meget rar men det er ikke til at komme udenom, at hun er voldsomt ambitiøs og konkurrenceminded, så der var både glæde og krise på gården. Glæde over anerkendelsen for den bedste mjød. Men også krise fordi hun ikke var der og fik overrakt diplomet, hvad værre var også krise dommerkomiteen i første omgang havde skrevet Thomas på som brygmester.

Men hvem har også lyst til at være hemmelig danmarksmester i mjødbrygning!

Efter et prøveår, hvor Karin sikrede sig, at hun opskrifterne holdt, så hun kunne levere samme kvalitet, så har vi nu kastet os over brygning i en større skala og vi kan glæde os over, stadig flere anerkendelser og en voksende kundeskare, der har fået smag for de nordiske gyldne dråber.